Kommunale krumspring

maj 17, 2017 by

Hvis du følger med på min IG-profil vil du vide, at jeg i torsdags var på kommunen for at deltage i en samtale omkring det kosttilskud jeg har søgt i forbindelse med min cøliaki. Jeg har prøvet det for et par år siden, dog omkring min diabeteskost, men nøjagtig samme procedure de kører efter.
Man får, forud for samtalen, tilsendt en skema til udfyldelse. Ikke omkring kost eller økonomi. Næ nej, det er en skema med spørgsmål om, hvordan man klarer f.eks. personlig pleje, indkøb, det at være social, elektroniske hjælpemidler, transportmidler og andre – for mig at se – fuldstændig irrelevante oplysninger i forhold til min særlige kost.
Mødet tog 1 time, hvoraf de 45 minutter blev brugt på at gennemgå det skema og 15 minutter på at snakke om kost!

Havde jeg været et normalt sundt og raskt menneske, havde jeg virkelig følt, at det var spild af tid. Men med min Morbus Sjögren kan man sige, at jeg til mange af spøgsmålene har visse udfordringer. Stadig dog fuldstændig irrelevant, når jeg allerede har fleksjob, og jeg kommer for at søge om hjælp til min kost.
Jeg ved, at kommunen spilder en mange penge på at trække denne ansøgning i langdrag, i håbet om, at man, som borger, giver op, og de dermed kan undgå at skulle udbetale dette tilskud. Ja, jeg er virkelig overbevist om, at de laver kommunale krumspring for at kunne spare i kommunalkassen.

Det var jo komplet spild af alles tid. Vi var 3 voksne mennesker, 2 ansatte fra kommunen og jeg. Der kommer ikke en afgørelse endnu, den ventes først når de har indhentet lægeattester fra hhv. min diabeteslæge og cøliakilæge – hvilket kan tage uger. Men allerede ved starten af mødet blev der sagt, at “man har jo skåret tilskuddet fra for borgere med cøliaki”, hvilket jeg udmærket er klar over. Jeg fortalte så, at jeg fra Diabetesforeningen, Cøliakiforeningen og min diabeteslæge har fået oplyst, at jeg ér berettiget, eftersom jeg både har diabetes OG cøliaki. Hun så ud som om, hun var ved at give om, men det gør jeg ikke. Jeg er helt overbevist om, at jeg får afslag – igen. Men det slipper de ikke afsted med. Diabetesforeningen og min diabeteslæge står på spring for at få dette tilskud igennem, så jeg er klar til kamp!

Hvorfor søger jeg overhovedet? Jo altså, et helt almindeligt rugbrød koster 40 kroner, én frysepizza 30 kroner. Skal jeg bage selv, koster ét kilo mel 40 kroner, og så er det bare hvidt og kedeligt. Det er simpelthen SÅ dyrt at have cøliaki, og vi tjener ikke meget herhjemme, så for os er det virkelig nødvendigt!

Min eneste trøst er lige p.t., at kommunen skal give tilskuddet med tilbagevirkende kraft, så det bliver nærmest en opsparing (til banken) når tilskuddet går igennem 😀

 

Wish me luck!

(adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({});

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *