Min mand har været dum!

mar 1, 2016 by

Der er ikke mange bloggere, som skriver noget grimt om deres kærester/mænd, jeg har faktisk aldrig læst nogen indlæg om “dumme mænd”. Det har jeg egentlig heller ikke tænkt mig at skrive om, for så er der helt sikkert ballade på hjemmefronten. Men min mand har alligevel været virkelig dum! Ikke sådan normalt som alle mænd er, med at misforstå at gulvet IKKE er vasketøjskurven, eller at blomster og gaver ikke bare er til besvær for os koner/kærester. Nej nej, han var meget dum – i min drøm!

Det første jeg gjorde, da jeg vågnede, efter at have haft den værste drøm, var helt søvndrukken at ringe til min mand. Han var nødt til at berolige mig…

Vielsesringene

Vores vielsesringe med 13 års ridser og patina – jeg elsker dem stadig og synes de er mega lækre!

Jeg drømmer tit meget levende, som f.eks. at min mand eller veninde har sagt noget rigtig dumt, det føles bare så virkeligt, og jeg kan rent faktisk gå og være sur over de drømme! Vi kan alle blive enige om, at det er latterligt, men jeg er garanteret ikke alene om det.

Efter snart 13 års ægteskab drømte jeg i nat en ny drøm, men jeg vågnede ikke op og var sur, som jeg plejer. Til gengæld var jeg virkelig omtumlet, konfus og ked af det. Jeg vidste udmærket godt, at det bare var en drøm. Alligevel var jeg nødt til at høre hans stemme, og hans bekræftelse på, at han er min for altid.

I min drøm havde vi ingen børn. Men pludselig ville han ikke være sammen med mig længere og forlod mig. Jeg så hvordan han havde et dejligt liv med gode venner, dog ikke nogen ny kone eller kæreste. Mit store dilemma var, at jeg var knust over, at han havde forladt mig. Jeg var helt fortabt uden ham. Et mindre dilemma var, hvad jeg skulle gøre med alle mine smukke ringe, som jeg har fået af ham, mine ringe som jeg elsker!?
Da jeg endelig fik ham i røret, brød jeg ud i gråd. Hans reaktion var: “Lille skat dog – det kommer jo aldrig til at ske. Vi skal altid være sammen…” Han er virkelig min største kærlighed – sammen med vores dejlige piger naturligvis.
Han kan også drive mig til vanvid, men i virkeligheden fortæller drømmen mig, at han er flettet helt ind i mit hjerte, og skulle han blive revet væk, ville mit hjerte ganske enkelt ikke fungere. Vi slår bedst sammen.
Bare at sidde og skrive nu, triller tårerne ned ad kinderne – jeg har virkelig fundet mit match!

Jeg glæder mig til at skulle til Paris sammen med ham lige om lidt… Hvor skal vi snakke, spise, gå ture og bare nyde forår i Paris – sammen med vores dejlige venner.

Hjerte
JEG ELSKER DIG MUKAEL

(adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({});

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *