Om at føle sig “connected” med bloggere

okt 6, 2015 by

Jeg følger rimelig mange bloggere, og jeg nyder at blive sat ind i de bloggeres hverdage, udfordringer og stil.
Da jeg kommer med en kommentar, forleden dag, til et billede på Instagram, lagt op af en af disse søde bloggere, slår det mig pludselig: “Jeg kender jo rent faktisk ikke kvinden”. Bloggere deler ud af personlighed og personlige oplysninger, omend ikke for mange – de fleste tænker i hvert fald over, hvad de deler med omverdenen. Men de får os ofte til at føle, at vi er “connected”. Vi føler, vi kender de her bloggere, de er blevet vores nye BF’s – – – sådan får de os i hver fald til at føle.
Det skræmmer mig meget, at jeg kan læse blogs på internettet og få den følelse, af at jeg kommer én nær. De fleste blogger-damer har jo tusindvis af følgere, og jeg tror slet ikke, de registrerer os “dødelige” bloggere, som har måske 100+ følgere. Men vi hjælper dem jo, trods alt, på vej til succes. Vi læser Deres skrevne ord, vi lever os ind i Deres univers, vi kommenterer og er heller ikke blege for at kritisere (for det er jo som om, alt er tilladt bag skærmen – men det er en anden sag).

 

Anyway… Jeg var på et af disse nye koncept-loppemarkeder i går, et genbrugs-supermarked, i en flække i Nordsjælland kaldet Helsinge. I går åbnede “Komisen“, hvor man kan leje en stand på ugebasis, sætte sine ting derop med prismærker på, og så sælger butikken det for dig, mens du sidder med benene oppe derhjemme. De tager kun 15% af salget, så det kan være en fed forretning.

For en fattigmås som mig, var der mange fine ting. Jeg havde min mor med – hun havde sin pengepung med, så jeg blev forkælet 😛
Pludselig mellem rækkerne, var det som om der faldt lys på noget der glimtede. Mine øjne var låst fast og Amust glimmerskojeg måtte hen til det. Det var disse glimmersneakers fra Amust! Jeg måtte eje.

Min første tanke skræmte mig dog lidt, eller altså… Jeg blev ikke bange, men jeg tænkte bare “hold da op!”. Ja, for jeg tænkte på Fru Lei Lange, mutter of www.twinpeaks.dk. Jeg tænkte “glimmergås”, og så tænkte jeg, at Mette Marie garanteret ville værdsætte disse sko. Som om hun var min nære veninde, og som om jeg ved, hvad hun vil og ønsker.
Jow jow, jeg er sikker på, hun vil synes, de er meget fine – men så er den nok heller ikke længere. For jeg ér jo ikke connected med Mette Marie, jeg kender hende ikke til bunds, men jeg er ikke desto mindre glad for at følge med på hendes blog.

En stor tak skal lyde til alle Jer dygtige bloggere, som formår at få Jer ind under huden på os, så vi bliver tryllebundet af Jeres liv og univers, så vi føler, vi kender Jer, og vi føler os som deltagere i Jeres liv. TAK!

 

Baggrund-rosa-lyng.jpg

 

God tirsdag 🙂

 

(adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({});

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *