Om belønninger

jun 11, 2015 by

I mandags gjorde jeg noget, som jeg ikke har gjort siden 2007, eller var det 2008!? Det er i hvert fald virkelig længe siden. Og jeg har aldrig før gennemført denne bedrift til UG. Det gjorde jeg heller ikke i mandags, men jeg ydede i hvert fald mit absolut bedste!

 
ALT kvindeløbTilbage i starten af 2000’erne var jeg stor fan af Alt for Damernes kvindeløb. Jeg har aldrig været en løbepige, men jeg altid været stor fan af konceptet med “løbesko på, ud ad døren, løb”. Gratis motion og kondition, flot krop, selvdisciplin og udholdenhed. Disse 5 ting har jeg aldrig haft dog – jeg har altid skulle tvinge mig ud ad døren, hvilket som regel har resulteret i, at jeg er blevet hjemme. Min udholdenhed har virkelig været minimal – så snart det har begyndt at gøre ondt, så har jeg stoppet. Min smertetærskel er høj, der skal meget til, før jeg lader mig stoppe, men at løbe 5 km i streg, er udenfor min ydeevne.

Da nogle veninder så begyndte at snakke om kvindeløb tilbage i februar, tænkte jeg, at det kunne være fedt at deltage. Da jeg blev opmærksom på, at man kan tilmelde sig Alt for Damernes walk på 5 km, så var jeg ikke længere i tvivl – jeg skulle med!
Men jeg bliver som regel hurtigt revet med at stemningen. Især når jeg så finder ud af, at walken bliver sat i gang kl. 19.00 mandag aften, ca. 1½ time efter 10 og 15 km’erne bliver sat i gang, så tænkte jeg “ahh, jeg kan vel også løbe”.
Jeg fik skiftet mit walk-nummer ud med et løbenummer, og pludselig stod jeg med 100-vis af andre kvinder, på vej ud at løbe 5 km. Men jeg står med mine kære veninder og venter på at blive sendt afsted, efter opvarmning af den famøse træner Anne Bech, så sker der noget i mit knæ. Det føles som om, det er ved at hoppe ud af led, gør lidt ondt, og jeg tænker straks, at det bare skal stoppe, så jeg kan løbe.

Løbe, det gør jeg. Jeg starter godt ud på ujævn græsplæne med masser af dumme huller :/ Skiltene forvirrer mig totalt, for det første jeg ser, står der “2 km” på, og jeg tænker “FEDT, jeg har løbet 2 km uden at holde pause”. Det viste sig så ikke at være sådan. Der gik lige et langt stykke før jeg ramte de 2 km.

Jeg skal ikke fortælle, hvordan hele den 5 km lange rute forløb. Jeg kom i mål, løbende, med en tid på 41:27 minutter. Jeg var rigtig godt tilfreds. Førhen har det taget mig knap 1 time, så der er sket forbedringer, men selvfølgelig er der stadig plads til forbedringer 🙂
Belønningen mandag aften var en overdådig tapas-picnic med bobler både med og uden alkohol 😛 Vi høstede mange misundelige blikke, men man skal jo belønnes efter at have præsteret.

 

Dagen efter kom konsekvensen!! Ondt i skinneben, lår, ankler, ryg og arme (??). Ja ja, selvom man går i Loop og er blevet mere stærk, så er min kære krop stadig skrøbelig og fuldstændig utilregnelig. Jeg lå i sengen hele tirsdag, med benene oppe.
I dag, torsdag, er jeg nææææsten fri for løbe-smerterne. Og jeg har nææææsten lyst til at tage i Loop, men.. Måske jeg venter til i morgen 😉

Choco Nussa

Hele ugen har jeg følt mig stolt og med en følelse af at have overgået mig selv. Og det har jeg fejret hver morgen med lækker smørechokolade, ikke Nutella, for den bryder jeg mig ikke om, men den fra Lidl (som i øvrigt har vundet “bedst i test”) der hedder “choco nussa“. Den har en virkelig god smag, sød men uden at være for sød, og med en smag af nødder uden at smage af nødder – ja, jeg sælger den virkelig godt 😀 Prøv dén!
Når glasset er tomt, lige om lidt, så køber jeg det ikke foreløbig igen. Kan simpelthen ikke lade det være, når det står i skuffen. Det gavner dog ikke mit ønske om “bikini-figur”.

Rosa pæon

 

Nu skal min datter passes og plejes, så jeg vil sætte mig ind og blive varmet af hende.

God dag derude <3

(adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({});

0 Comments

Trackbacks/Pingbacks

  1. Om trøstespisning og stædighed | My Site - […] belønner mig selv, med mad/slik/kage, hvis jeg føler, jeg har gjort noget ekstra. Du kan klikke HER for at…

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *