Om den forkerte tå

aug 26, 2015 by

Siden i går har det bare været op ad bakke for mig. Vores hjem har været forsømt de sidste par dage, så i går skulle der ryddes op. A havde sat sin stol ud i køkkenet, for at hjælpe med at skære stenene ud af vindruerne. JA, jeg havde købt vindruer med sten! Verdens dårligste move, ifølge min datter, som simpelthen “ikke kan spise dem med sten”.
Nå, men der skulle ryddes i køkkenet, så jeg sætter hendes sorte høje IKEA-stol ind i spisestuen, men ikke helt ind under bordet, fordi der lige skulle gøres plads til den. Den får altså lov til at stå lidt tid, og jeg går frem og tilbage forbi den nogle gange – UDEN at sætte den ind under bordet.

Og ja, I kan måske tænke Jer til, hvad der sker. Alle har jo prøvet det. Har man ikke prøvet det, så er det lige før, man ikke har levet helt. Men der kommer min lille fod, med ellers meget fine tæer, der sidder som perler på en snor, og knalder 2. tå ind i det ene stoleben. Ja, vi har alle prøvet det, ik’? Hvis ikke et stoleben, så et bordben, en dørkarm eller lignende.

Det er sket mange gange før for mig, og hver gang tænker jeg “nu skal den amputeres”. Men efter 5-10 minutters summen, ømmen og smerten plejer det at fortage sig, og jeg kan bruge min fod igen. I går var dog en undtagelse. Altså, det gjorde ondt i ca. 2-3 minutter, og så gik jeg ellers rundt på den. Den var da lidt øm, men altså… Jeg var ikke ved at dø.

Efter ca. 2½-3 timer begynder smerten så for alvor at komme. Det banker, dunker, snurrer i den lille tå, og hver gang jeg forsøger at bevæge den (for den trang får man simpelthen, når man véd, at man ikke kan eller bør), så bliver smerten så intens, som om jeg får stukket et 7″ tøm ned i tåen.
Jeg må kapitulere og kontakter Skadestuen, hvor jeg får besked på, at selvom den erTå brækket, så er der ingen behandling at få hos dem. Den skal blot tapes sammen med 3. tå med vat imellem, så skal jeg tage smertestillende, op med benet og have koldt på 😐 Nå ja, og så skal jeg gå i hårdt fodtøj, f.eks. en gammeldags træsko – jeg er ikke modepolitiet, men er der overhovedet nogen som går med disse i dag?? Jeg skal ærlig indrømme, jeg har ikke et par og jeg ville ikke ane, hvor jeg skulle købe dem. Det er dog ikke aktuelt, man er vel lidt forfængelig som kvinde. Det skulle måske lige være sådan et par jeg så i Stockholm med blomster på!? Kan man få dem i DK??

 

Nå, mPink skoen med sådan en udmelding begynder tankerne så at rumstere for alvor i knolden på mig:
“Så kan jeg ikke have mine ny-indkøbte pink sko på til vores kobberbryllup…. Jeg kommer aldrig op i et par hæle igen. Aj, og hvad så med det bryllup vi skal til i næste måned, den kjole går simpelthen ikke i flade sko…. Så skal jeg i hvert fald have nogle virkelig fede ballerinaer – – – det har jeg ikke råd til…. Jeg håber damen tog fejl, og den “bare” er forstuvet…. ÅHHHH ALTSÅ, hvor er det dog typisk mig!! Hvorfor kunne jeg ikke bare sætte den stol på plads ind under bordet med det samme???”

Ja, og sådan kørte tankerne – længe!! Normalt er tanken, om at blive beordret sofaliggende,fed. Men pludselig bliver jeg rastløs og har en milliard ting, jeg har trang til at få gjort i netop det øjeblik.

 

Her til morgen vågner jeg op, stadig med smerter i tåen, og nu endnu mere overbevist om, at den ér brækket. Jeg formår alligevel, i sneglefart, at få ungerne i tøjet og få dem ned til spisebordet til morgenmad. Da vi sidder rundt om bordet (et fint bord med wannabe Piet Hein bordben), ringer min kære mand for at høre, hvordan det går. Imens jeg beklager mig og er total ynkelig sker ulykken… IGEN!
Jeg får garanteret banken tåen ind i metal-bordbenet. Ikke med høj fart, men lige præcis 2. tå rammer og så går det galt! Det er ikke langt fra at være den samme smerte som véer – faktisk meget tæt på. Nøj, hvor er det smertefuldt. Min mand forholder sig tavs og hører udelukkende mig sige av, pruste, stønne, klage og næsten græde af smerte.

Da jeg forklarer ham, hvad der er sket, og spørger “hvorfor kunne jeg ikke bare have ramt med storetåen??”, er hans rolige svar “det er altid den forkerte tå der rammer”. Indsigtsfulde mand…

Rosa pæon

Overbevist om at have brækket en tå og aldrig at komme op i en pæn sko med hæl igen ønsker jeg hermed alle en god onsdag.

(adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({});

5 Comments

  1. I just want to tell you that I am all new to blogs and actually savored this web page. More than likely I’m planning to bookmark your website . You amazingly come with outstanding posts. Bless you for revealing your website page.

  2. I work for an organization that provides information to members on various topics. If we send a link to copyrighted web content (such as a page on the IBM web site) are we infringing on that content’s copyright? I’m pretty certain we aren’t — if you can point me towards relevant legal precedents, etc. that would be great.. Keep in mind that I’m already pretty certain that we can freely use the URLs. What I really need is legal documentation of that fact, to make our corporate attorney happy. Thanks!.

  3. This is tough. I’m not saying you are responsible, really I think its everyone else that is responsible.

  4. Someone said that you needed to get a domain, or your blogs weren’t seen by everyone, is that real? Do you recognize what a domain name is? OTHERWISE do not address please.

  5. An impressive share, I just now given this onto a colleague who had previously been doing little analysis about this. Anf the husband the fact is bought me breakfast simply because I stumbled upon it for him.. smile. So permit me to reword that: Thnx for your treat! But yeah Thnkx for spending some time to debate this, I find myself strongly over it and enjoy reading more about this topic. If possible, as you become expertise, might you mind updating your site with more details? It truly is highly of great help for me. Huge thumb up because of this text!

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *