Om fif til sommerferien

jul 21, 2015 by

De fleste har nok allerede planlagt deres sommerferie, eller måske – ligesom os – allerede afholdt den. Til dem der ikke har holdt sommerferie endnu, kommer der her nogle små fif til, hvad man kan med børn. Både gratis, men også omkostelige affærer 😉

Først vil vi anbefale en mini-sommerferie i Stockholm. Fantastisk by hvor man bl.a. kan besøge Pippi’s hus og by, man kan tage et smut på ABBA-museum og se de lækre rober og andet gejl fra den epoke, man kan sejle en tur med en kanalrundfart, hvilket i sig selv er skønt, men man kan også stå af ved et Tivoli, hvor børnene kan hygge sig i timevis med at prøve alle forlystelserne eller lege på legepladserne – alt imens far og mor drikker en… cola på en af restaurationerne. Man orker simpelthen ikke købe en øl til 100.- SEK. Alkoholiske drikke er piv-dyre i Sverige, men i Stockholm er de vanvittigt dyre!! Jeg kan heldigvis være ligeglad, for jeg bryder mig hverken om øl eller vin 😀
Vi var afsted med en masse venner, så vi følte at byen var vores, og vi havde 6 skønne dage.

Så kom vi imidlertid hjem til DK, og sikke en velkomst vi fik. Efteråret gav os en kæmpe krammer, og vi kunne bruge de næste 14 dages ferie på at sidde indendøre, fryse og nyde billeder på Instagram fra alle vennerne som var taget på ferie i syden og oplevede 35-40°. ØV BØV!!
Jeg brugte de første 4 dage, efter vores hjemkomst, på at kigge på afbudsrejser. Men det er altså en pænt dyr fornøjelse i uge 28 og 29. Så vi droppede det og prøvede at nyde vores ferie hjemme.

Og det gik godt. Bl.a. fik vi besøgt Frilandsmuseet, som er en virkelig hyggelig (og gratis) fornøjelse. Frilandsmuseet FM hestevognMan kan tage sin madpakke med og spise på dertil indrettede borde og bænke, eller man kan sætte sig på eget medbragte tæppe. Entréen er gratis, parkeringen ligeså, så det var en af højdepunkterne.
Her i sommerferieperioden byder Frilandsmuseet på flere teaterstykker i løbet af dagen og smagsprøver. Derudover er der får, geder, heste og køer, så børn i alle aldre hygger sig.
Vi kan varmt anbefale det et besøg!

 

Ingen sommer uden cirkus, så vi var naturligvis i Cirkus Arena, som i år fejrer 60 års jubilæum. De har derfor Signe Lindkvist og Uffe Holm med på tour, og selvom jeg ikke er den store Uffe-fan, så var det Signe Lindkvist hvid CA Signe Lindkvist CAvirkelig alle pengene værd! Det var en fed aften med fantastiske numre. Signe og Uffe stod for en stor del af underholdningen.

Jeg blev efterfølgende spurgt, om alle aldre var begejstrede. Til det kan jeg kun svare JA! Vi voksne følte os virkelig godt underholdt, A på 5 år var fuldstændig opslugt, og særligt glad over at kunne prøve at ride på en af de små ponyer, som ligner Pippi’s hest, og lille L på knap 2 år var også helt væk i alle dyrene. Hun blev især begejstret, da hun pludselig opdagede, at der kom elefanter ind i manegen. Det var virkelig stort at opleve hendes reaktion!

Det er en dyr oplevelse, men til gengæld har den holdt meget længe herhjemme. Vi har snakket om alle numrene, og er endda begyndt at lave artist-numre også (phew, det er hårdt at være bunden).

 

Når så pengepungen er ved at være tom, hvad gør man så? Jo, man slår telt op i haven, og så er den store på 5 år (og 36) igen lykkelige! Dét er i hvert fald også en billig og relativt nem oplevelse i sommerferien. Vejret har været okay til at sove i telt, da det ikke har været for varmt, men heller ikke har øset ned.

 

Derudover har vi sendt pigerne på ferie hos mormor og morfar, hvilket jo gav os mulighed for at tage et lille smut på et mini-ophold. Vi kiggede på Paris, som jo er “vores” by. Vi fandt en 3-stjernet hotel med 3 overnatninger for kun 1.000.-, men til gengæld kostede flybilletterne over 8.000.-, så det droppede vi.

Hvad lavede vi så? Jo altså, vi er jo ikke de hurtigste dyr i skoven herhjemme, så det der med at få
malet paneler og dørkarme, det har vi pænt udskudt – – – i mange år! Altan før
Altan efter
NU havde vi så endelig muligheden for at få det gjort, uden
dagligdagens afbrydelser. Så ja, vi har brugt én uges ferie på at male og knokle herhjemme. Det er lidt træls, men på den anden side, så er det også bare en fed fornemmelse at kunne sidde og nyde ens værk nu.
Vi har en altan ved vores soveværelse. Vi har aldrig fået ordnet den, så den stod med lyseblå afskallet maling, masser af rust og mos. Den har fået en kærlig hånd, maling og akacie-træfliser. Nu skal solen bare skinne hver dag, så vi kan nyde aftensolen.

 

Ja ja, vi brugte også tiden på andet end at male… Vi spiste god mad! Copenhagen Street Food er stedet, i min verden, hvor man p.t. får den bedste burger i Copenhagen Street FoodKøbenhavn. En såkaldt Fatburger. Så manse og jeg var derinde et par gange og nyde madro (fra børn) og få den københavnske stemning, som jeg virkelig savner til hverdag…
Der er mange forskellige køkkener, hver med deres lille bod/container/vogn, hvorfra de laver deres mad. Der er thai, koreansk, brasiliansk, marokkansk, tyrkisk, italiensk, amerikansk etc., og alle boder laver et gedigent måltid for under 100.-, og så smager det vidunderligt!

 

I går startede hverdagen så for alvor. Børnene har fået vendt op og ned på deres søvn-rytme, så de kan ikke finde ud af at blive lagt i seng kl. 20.00. Men mon ikke vi får vendt den tilbage igen snart!? Jeg håber, for det der med at tage 1½ time at lægge 2 børn, det orker jeg simpelthen ikke hver dag.

 

Rosa pæon

 

Fortsat god sommer,
og god sommerferie til Jer der mangler 🙂

(adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({});

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *