Om helt rigtige små gule kyllinger

apr 29, 2015 by

Ja, vi bor jo på landet – altså væk fra København, men dog i en by af provinsstørrelse. Men her må man gerne have høns i haven. Og har man sagt høns, så har man selvfølgelig også sagt kyllinger.
Ingen undtagelse her.

Vores formål med hønsefarmen er, at vi skal være relativt selvforsynende med kyllingekød og selvforsynende med æg. Vores dilemma er dog, at man ikke automatisk får kyllinger – det kræver en hane. Problemet med haner er, at de galer – HØJT! Og eftersom vi bor i en by, omend på landet, så er vores naboer ikke begejstrede for vores haner. Ja ja, vi har forsøgt, men vores kære nabo kom med en skarp kommentar, om vi ikke snart skulle af med de haner! Det havde vist ikke været den optimale sommerferie for ham.
Men reglen er rent faktisk, at man i vores by gerne må have høns og en enkelt hane… Han må bare kun gale mellem kl. 7-20 på hverdage og 8-20 i weekender og på helligedage. Jeg har endnu ikke fundet timeren på hanerne, hvor man indstiller deres lydniveau til disse timer. Og af den grund har vi fået mange fine portioner af coq au vin 😛

 

Nu har vi imidlertid købt os daggamle kyllinger, selvom mit hjerte banker for de små pus, der har skulle forlade deres kære mor for at bo under en varmelampe. Men… Det er jo desværre sådan det er, og de har det i hvert fald godt hos os!

Dog er der en lille bandit, som blev lidt sløj efter ankomst. Min kære mand har vasket den og passet den,Kylle men i går var den helt afkræftet, da han kom ud til den. Han tog den med ind og plantede den ved siden af brændeovnen i en lille kasse. Jeg rendte rundt i kælderen og kunne pludselig høre massive PIP fra stuen.

Til info skal det siges, at jeg ikke er den store dyre-entusiast. Jeg eeeelsker ikke dyr, men hvis jeg kommer i nærheden af dem, så skal de fisme også have det godt!
Denne lille Pipper var ikke frisk, så den måtte op og varmes hos mor her. Den fik lidt A38, som jo er godt for maven, og så ellers en god lang lur på mors bryst, svøbt i et viskestykke.
For det ikke skal være løgn, så resulterede dette moderkærlige velgørenhedsprojekt i, at min arm blev fuldstændig lam af at holde den lille kylling, som dårlig nok vejer 100 g. Min triceps var fuldstændig låst resten af dagen, mine fingre hævede og ikke til at bevæge. Ahhh men altså!!

Stående PipperPipper gik videre til farmand, så mor her kunne få sin armfunktion igen, og status var i aftes, at Pipper blev sat ud under varmelampen igen. Den formåede selv at gå hen og drikke vand samt spise lidt kyllingemad, så vores håb voksede for den lille kylling.

Desværre måtte vi alligevel sige farvel til den lille fyr ;( Jeg var nødt til at tjekke op på den efter aftensmaden, og da jeg kom ud lå den helt stille under varmelampen, med vingerne slået lidt ud. De andre kyllingerne trådte på den, og mit moderhjerte blødte. Jeg begyndte simpelthen at græde – og gør det også nu igen. Den lille Pipper var rigtig skidt, og vi måtte gøre ende på den lidelser. Jeg kunne jo ikke have den siddende på maven hele tiden, omend jeg rigtig gerne ville.
Naturen er bare barsk, og jeg bryder mig bestemt ikke om det. Min tanke lige nu er, om vi kunne have gjort mere for den, kunne vi have reddet den? Jeg føler mig som en bøddel, for at bede min mand om at aflive den. Eller, jeg bad faktisk ikke om det, men da han spurgte, sagde jeg ja og at jeg ikke ville vide hvordan, men alligevel er det et sandt tankemylder og mareridt i hovedet. Det stakkels lille dyr.
Jeg ville ønske, at afslutningen blev mere lykkelig – jeg er et sucker for happy endings.

Rosa pæon

 

Jeg håber ikke, jeg har ødelagt Jeres dag med vores lille Pippers historie. I så fald beklager jeg rigtig meget. Ingen er mere ked af det end jeg ;(

Kærligst her fra hønseriet <3

(adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({});

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *