Tilbage med 10!

dec 10, 2015 by

Tilbage med 10!
Instagram Accesories Bigum og co.

Lige kommet ud fra eksamen – rimelig glad!

Phew hvor er det længe siden jeg har siddet her – foran min blogger-skærm og med tid til egne tanker.
Mit hoved har simpelthen været fyldt med økonomistyring, kobberbryllup og min dejlige familie, så der har ikke været tid til andet.

Når man, som jeg, ikke har alverdens energi, så er det en kæmpe udfordring pludselig at skulle jonglere med tidlige mødetider, undervisning, forståelse, lektier, trafik, KØ på motorvejen, børn der savner deres mor og en masse beslutninger om bordkort, bordplan, blomster, forret, hovedret, desserter, hår og gaver. Det har været 2 super stressede måneder, men når det er sagt, så har det også været rigtig dejligt at være på udebane igen. Jeg sidder jo til daglig i mit hjem, hvorfra jeg arbejder. Som jeg før har sagt, så er det et privilegium selv at kunne styre sit arbejde, hvordan man ser ud og hvordan man sidder med sin computer. Men det har også virkelig givet mig noget personligt, at komme ud blandt “rigtige” mennesker igen. Alle de input man bliver beriget med, ansigter, small-talk og frisk luft – det har gjort godt. Jeg troede bestemt ikke, at jeg kunne klare alle mine undervisningsdage på Amager. Det gik imidlertid fint. Eneste problem var efter kl. 12.00 – – – der slukkede mine batterier, og jeg måtte lægge mig under bordet i 10 minutter.
10
Al den brugte energi har, her i december måned, resulteret i en fuldstændig slatten mama!! Selvom vi sover længe, pigerne og jeg, så kan jeg slet ikke få mig selv op og i gang. Min hoved smerter dagligt, migrænen banker på hver aften, og min krop gør ondt. Jeg fortryder dog ikke mit eventyr. Jeg er så stolt
over min bedrift og mit 10-tal ved eksamen. Ja, jeg er åbenbart ret god til økonomistyring, selvom jeg tvivlede.

 

Nu handler det om at få en normal hverdag igen. Forhåbentlig kommer jeg til at arbejde med mine nye kompetencer, få nye udfordringer og bruge mit hoved – når batterierne er fyldte. Forhåbentlig bliver jeg også den normale mama igen, hendes som ikke er irriteret, træt og har ondt hele tiden. Men hende som kan spille Ludo, bære lille L, være sjov og have overskud til legeaftaler.

 

Første legeaftale kommer i dag. Jeg håber, de leger stilleleg ovenpå på værelset – mit hoved er ved at eksplodere 😀

Rosa pæon

 

 

Bonne journée!

(adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({});

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *