Virker dén Daith piercing?

okt 19, 2016 by

Mor har fået job. Mor har travlt. Mor vil gerne skrive hele tiden. Mor orker det næsten ikke. Mor elsker sit liv. Mor er nærmest lykkelig.

Vi rejste jo på “sommerferie” ultimo september, og havde en absolut fantastisk ferie med vores piger. Inden vi rejste fik jeg lavet min Daith piercing, og jeg var egentlig ret lykkelig over resultatet samme aften.Daith
Men… Jeg havde ca. 1½ uge med meget og tung hovedpine efterfølgende. Jeg ville virkelig gerne have den til at virke, men jeg vågnede alligevel hver morgen med en ekstrem tung hovedpine.

Da vi sad i lufthavnen i Alicante og ventede på kufferterne og klapvogn, tænkte jeg lige, at jeg skulle følge op på en af mine mange jobansøgninger. Og vupti – så havde jeg nærmest et job. Jeg mailede lidt frem og tilbage med arbejdspladsen, og efter en relativt kort telefonsamtale blev jeg ansat.
Lidt kaotisk, for efter knap 14 dages ferie havde mor, ironisk nok, brug for lidt ro. Vi kom hjem lørdag aften og allerede mandag havde jeg min første arbejdsdag.
Alene her ville min migræne normalt sætte ind, efter blot en enkelt arbejdsdag, hvor næsten alt foregik på engelsk, en ekstremt hektisk morgen med aflevering af unger, ulidelig kø på Køgebugt og det faktum, at jeg formåede at komme for sent på min første arbejdsdag. Let hovedpine, ja, men ingen migræne 😉

Jeg ELSKER mit nye job, og føler mig ekstremt heldig! Jeg bestemmer selv hvor og hvornår jeg arbejder, så længe jeg fuldfører mine opgaver. Og så kan jeg komme ind på kontoret og arbejde, få følelsen af at have kolleger og gøre en forskel. I love it! Det hænger så meget sammen, selvom jeg har været ret smadret og træt her i starten.

 

Men hvordan er det så gået med den piercing?
Jo, alle disse ting (glemte nok at nævne en familiekrise som også har sneget sig ind) var førhen den perfekte opskrift på flere dages intens migræne. Men faktum er, at jeg overhovedet ikke har haft migræne, siden jeg fik lavet piercingen. Jeg får indimellem let hovedpine, men det er slet ikke i migræne genren, så jeg lægger dårlig nok mærke til det.
Jeg overvejer, om jeg skal få lavet det andet øre også, for at tage den sidste hovedpine. Men indtil vores hverdag er blevet rutine, venter jeg med den.
Min konklusion er derfor: Den har virket for mig!

Hjerte

 

God onsdag…

(adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({});

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *